Begynder/Prøvemedlem

 

Bliv prøvemedlem i 3 mdr. for kun 500 kr.
Har du tænkt på at starte til golf, eller ønsker du blot at finde ud af, om golf er noget for dig, så har Ikast Tullamore Golf Club det rigtige koncept til dig.

Vi tilbyder et prøvemedlemskab i 3 mdr., hvor du foruden mulighed for undervisning, også kan spille på vores 9-hullers bane alt det du vil i hele perioden.

 

Golfkørekort
I løbet af dit prøvemedlemskab kan du tage golfkørekortet, som giver dig mulighed for at melde dig ind i en golfklub som rigtigt medlem. For at tage golfkørekortet skal du deltage i 4 undervisningsmoduler med vores træner, deltage og bestå regel- og etikette aftener, samt deltage i 4 "Kanin"-matcher.

 

Vi har udstyr, du kan låne, så du behøver ikke at investere i noget, før du bliver bidt af golf - og det er vi sikre på at du bliver!!

 

Spiller du allerede golf?
Hvis du allerede har bestået et begynderforløb tidligere, eller har et registeret handicap, så vil vi hellere end gerne tilbyde dig at blive medlem i klubben.

Kontakt Sekretariatet for både tilmelding og information - klik HER!

 

Det vil glæde os meget at byde dig velkommen i Ikast Tullamore Golf Club.

 

Kontakt klubben for yderligere information
Club Manager

Michael Hosbjerg

97 25 20 09

info@ikasttullamoregolf.dk

 

Her kan du se klubbens privatlivs politik.


Praktisk information

Praktiske informationer

Som begynder i en golfklub er der en masse ting du skal forholde dig til.

Du kan læse meget mere om de forskellige ting du skal igennem som begynder i nedenstående folder, hvor du også finder andre praktiske informationer om dit prøvemedlemskab.

 

Informationsfolder 2021

 

Booking af lektioner ved træneren.

Som prøvemedlem i Ikast Tullamore Golf Club kan du selv booke dine lektioner ved træneren.

Du kan finde en vejledning til lektionsbooking her.

 

Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte klubben på infor@ikasttullamoregolf.dk eller på tlf. 97 25 20 09.

Begyndermatcher

Se turneringslisten her.

 

Ligeså snart du starter dit begynderforløb, kan du deltage i begyndermatcherne. Også selvom du ikke er kommet ret langt med træningen endnu.

Disse matcher arrangeres som holdmatcher, typisk med 4 på hver hold, hvoraf 1 er en erfaren spiller (en markør).

Vi spiller 6 huller og man skal melde sig til i forvejen, ved senest tirsdag aften kl. 18.00 at skrive sig på listen på opslagstavlen i klubhuset.

Markøren hjælper undervejs med at tælle antal slag og kommer med gode råd om bl.a. etikette og regler (instruktion i den tekniske udførelse af slagene, er til gengæld noget du skal til træneren for at få hjælp til).

Kaninmatch og 9-huls match på lille bane (9-huls banen)

Når træneren har godkendt dit træningsforløb hos ham, må du deltage i kaninmatcher (9-huls match på lille bane). For at bestå prøveforløbet, skal du have deltaget i mindst 4 kaninmatcher og sammenlagt have opnået mindst 20 point.

Matcherne er ikke kun for begyndere, men også for dem, der endnu ikke føler de er klar til at spille de lidt længere huller på 18-huls banen.

Alle matcher på lille bane kræver, at man tilmelder sig på golfbox.

Holdene sammensættes så der er en markør (erfaren spiller) på hvert hold.

 

9-huls match på stor bane (18-huls banen)

På stor bane er hullerne længere og mere udfordrende, men til gengæld er der lidt mere plads til ikke helt lige slag.

Greens har bedre græs - og endelig har man pga. den større sværhedsgrad også flere slag at gøre godt med. Formålet med disse matcher er, at nyere spillere kommer sammen med mere etablerede spillere, og på den måde gradvist føler sig mere og mere som en del af klublivet.

Til disse matcher skal man ikke melde sig til i forvejen. Man afleverer blot et scorekort i matchrummet torsdag mellem kl. 17.30 og 18.00 (sidst på sæsonen lidt tidligere pga. mørke, se opslag i klubhuset).

Kl.18.10 råbes holdene op ude på gårdspladsen, og man går samlet ud til teestedet. Til 9-huls matcherne på stor bane må flg. spillere deltage:

  • Alle klubbens medlemmer med dgu-kort
  • Alle klubbens medlemmer og prøvemedlemmer, som har klaret kravene til kaninmatcherne
Golfreglerne

Golfreglerne som gælder næsten overalt i verden er godkendt af "The Royal and Ancient Golf Club of St. Andrews, Skotland"  og "The United States Golf Association"

Golfreglerne i handy bogform køber du i sekretariatet for kr. 30.00. 

Du kan læse og lære mere om golfreglerne her

Målsætningen for hver enkelt golfspiller bør lyde således:

- Spil bolden, som den ligger.

- Spil banen, som den er. -Hvis du ikke kan gøre dette,

- Så gør det, som er fair.

- Men for at du kan gøre det, som er fair, MÅ DU KENDE GOLFREGLERNE.

Fritspilsaftaler

Som Senior, Ungsenior og Junior medlem (fuldtids) kan du købe medlemskab af "fritspils aftaler"

- kaldet XL Golf, MitVestGolf og HI-Golf. 

 

Få flere oplysninger ved at klikke HER!

19-25 årige

Sådan bliver du medlem, hvis du allerede spiller golf? - og har et DGU-kort:

Se kontingentsatserne - klik HER!

Når vi har modtaget din informationer, sender vi et indbetalingskort på beløbet, og ved modtagelse af din betaling er du klar til at spille!

Tilmelding via formular HER

OBS! Du skal huske at tilmelde dig Betalingsservice – enten når du via banken betaler eller ved at klikke HER

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Sekretariatet - se info HER!

Velkommen som medlem!

Privatlivspolitik


;